 |
|||||
 |
|||||
 |
|||||
 |
|||||
 |
 |
Letbane- og sporvejstrafikSporvogne og andre lette bybanesystemer er populære transportmidler. Mange er alligevel nedlagt I det 20. århundrede af forskellige grunde. I USA var baggrunden for nedlæggelse af snesevis af store sporvejssystemer, at bil- og olieindustrien ved hjælp af til formålet oprettede selskaber opkøbte og nedlagde disse mange sporvejssystemer. Det skete for at fremme salget af biler, busser og olieprodukter. Først mange år efter det skete blev komplottet afsløret I den såkaldte ”Snell-rapport”. USA var samtidig på utallige områder forbilledet for mange trafikplanlæggere og politikere. Man kan derfor ikke undervurdere den påvirkning, som nedlæggelse af sporveje i USA fik i Europa. Sporvogne blev betragtet som umoderne og skulle nedlægges, som man havde gjort i foregangslandet USA. I EU-15 landene var der hele 438 sporvejssystemer i 1930. I 1980 var der kun 91 sporvejssystemer tilbage. Herefter begyndte der igen at blive oprettet nye og tallet for 2000 er 102. Flere og flere byer får i disse år øjnene op for fordelene ved sådanne systemer. Her er en liste over nogle af de nye systemer oprettet siden 1991: Manchester og Paris 1992, Sheffield 1993, Strasbourg, Valencia og Rouen 1994, Oberhausen 1996, Saarbrücken 1997, Birmingham 1999, Croydon 1999, Montpellier og Orléans 2000, Lyon 2001, Bergen 2011. Tyskland var et af de få lande i Europa, som ikke nedlagde så mange sporvejssystemer I 50-erne og 60-erne. I stedet havde man en klar politik, hvor man i stort omfang opgraderede sporvejene til moderne letbaner, som kunne give god service, komfort og derfor bedre kunne konkurrere med biltrafikken. Tyskland har nu 57 byer med sporvejssystemer. Danmark er sammen med Albanien og Island de eneste europæiske lande uden letbanesystemer. Det er nu heldigvis - efter årtiers diskussion - faktisk besluttet at bygge en letbane fra Ishøj til Lundtofte. Der arbejdes tillige fra forskellig side på at få oprettet letbaner i Odense og Århus. |
Mere om emnet: |
||
