Bæredygtig transport - hvad er bæredygtig transport?





		Hvad er bæredygtig transport? ”Bæredygtig trafik og transport: må ikke forringe helbredet og livskvaliteten for nogen del af samfundet - hverken i dag eller i fremtiden, må ikke efterlade langtidsvirkninger der fører til en fattigere verden for kommende generationer.” Definition af Wulf D. Wätjen i Bæredygtig mobilitet fra Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 Transportsystemerne behøver ikke at være så destruktive for mennesker og natur, som de er i dag. Vi vælger at kalde de løsninger, der bedst tilgodeser hele befolkningens behov for transport, og som samtidig begrænser trafikulykker, naturødelæggelser og ressourceforbrug for Bæredygtig transport. Med det udgangspunkt kan vi stille en række kendetegn op for den politik, som skal levere rammerne for et bæredygtigt transportsystem. Bæredygtig transportpolitik lægger vægt på at nedsætte det samlede transportarbejde lægger ikke så meget vægt på mobilitet som på tilgængelighed sikrer tilgængelighed gennem - planlægning - fortætning af byerne (se forklaring i højre side) - stop for storcentre - stop for vejbygning (især motorveje) - organisering, dvs. transportplaner, samkørsel, delebiler, gåbusser, telearbejde og hjemmearbejde, road pricing mv. - transport – først og fremmest kollektiv transport prioriterer transportmidler og –måder ud fra - en sikkerhedsmæssig vurdering - en miljømæssig vurdering - en sundhedsmæssig vurdering hensynet til ligelig tilgængelighed for borgerne, bl.a. ved at værdisætte alle trafikanters tid ens - transportbehov støtter valg af bæredygtig transport ved hjælp af - velfungerende, billige og komfortable kollektive transportsystemer - afgifter, som gør det dyrt at køre i bil, især hvor der er gode kollektive transportmuligheder (f.eks. road pricing og bompenge) - fjernelse af transportfradrag - lokalisering og planlægning Bæredygtig transportpolitik bør være en central del af Agenda 21 – handlingsplanen for bæredygtig udvikling i det 21. århundrede – lokalt og globalt - fordi bæredygtig transportpolitik også er miljøpolitik og sundhedspolitik løser flere problemer samtidigt (mindre trafik betyder mindre forurening, støj, ulykker, trængsel mv.) er integreret i al politik og planlægning, idet de fleste aktiviteter er forbundet med transport appellerer til befolkningens og virksomhedernes ansvarlighed overfor både det lokale og det globale miljø og inddrager borgerne og virksomhederne aktivt understøtter en adfærd og en livsstil, som kræver mindst individuel motoriseret transport søger løsninger på trafikproblemer gennem organisatoriske frem for tekniske løsninger udfordrer konventionel visdom på transportområdet inddrager alle former for transport – inkl. flytransport og skibstransport og såvel gods- som persontransport opstiller indikatorer for bæredygtig transport beregner det miljømæssige råderum for transport Bæredygtig transportpolitik er integreret med en erhvervspolitik og en overordnet planlægning, der favoriserer lokal produktion efter en form for økonomisk nærhedsprincip. Det politiske nærhedsprincip, som er den fremherskende ide i EU i dag, betyder: ”at politiske beslutninger skal træffes på lavest mulige administrative niveau. Bortset fra de områder, hvor EU har enekompetence, skal EU kun handle på områder, hvor den påtænkte handling bedre kan gennemføres på EU-plan end på nationalt plan.” (Kilde: EU-oplysningen) Men på det økonomiske område gælder næsten det modsatte princip i dag: produktionen af varer og tjenesteydelser kommer i dag paradoksalt nok til at foregå efter et princip, der kunne kaldes ”billighedsprincippet”, nemlig der hvor det er billigst i kroner og øre for den enkelte producent og indkøber af varer og tjenesteydelser. Det sker uanset omkostningerne for samfundet i form af vejudgifter, forurening, udgifter til hospitalsbehandlinger og sociale udgifter affødt af trafikulykker. Sidst men ikke mindst afspejler prisen ikke de menneskelige tragedier og belastninger, som trafikulykker betyder. I denne sammenhæng tales der meget i EU om, at der skal indføres ”fair pricing”, men i betragtning af de store interesser, der er i at udvide transportsektoren, er der stor risiko for, at de nævnte belastninger ikke vil blive takseret til særlig stor værdi for ikke at hæmme varernes fri bevægelighed. Varernes fri bevægelighed er jo selve grundlaget for Det Indre Marked. Den direkte omkostning til transport af varer udgør stadig så lille del af de fleste varers pris, at det ikke begrænser transporterne. Selv midt i den danske tomatsæson om sommeren kan man f.eks. købe tomater fra Sicilien billigere end danske tomater. Derfor kommer den bæredygtige transportpolitik i konflikt både med stærke interesser i transportsektoren og med hele filosofien i Det Indre Marked om varernes frie bevægelighed. ”Det kræver omkring 50 gange så meget brændstof at transportere en vare med fly som med skib. Alligevel sænkes tærsklen for, hvilke varer det kan betale sig at flyve til Danmark, mere og mere. Hvor flytransport tidligere brugtes udelukkende til luksusvarer, gælder det nu også ret almindelige fødevarer. Årsagen er bl.a. efterspørgslen på eksotiske varer i madlavningen.” (Morgenavisen Jyllands-Posten 30.10.2003)		Transportarbejde - måles f.eks. i: Personkilometer – en person kørt en kilometer Godskilometer – et ton gods transporteret en kilometer Antal ture Mobilitet - betyder bevægelighed, evnen til at bevæge sig Tilgængelighed - handler her om muligheden for at komme til og fra sine daglige mål. God tilgængelighed kan man opnå ved en fornuftig byplanlægning. Planlægning - det gælder den overordnede landsplanlægning, den regionale planlægning og den kommunale byplanlægning. Dvs. placering af institutioner, skoler, erhvervsområder og planlægning af veje, jernbaner og andre transportanlæg Fortætning - betyder at bygge relativt højt og tæt, dvs. at undgå byspredning, som er baseret på at alle - eller næsten alle - har rådighed over bil. Fortætningen mindsker afstandene mellem forskellige gøremål og transportbehovet bliver derved mindre. Fortætningen giver også et bedre grundlag for kollektiv transport. En transportplan - er en plan for, hvordan man kan organisere de ansattes transport til, fra og på arbejde på en mindre miljøbelastende måde. Samkørsel - handler om at man aftaler at køre sammen typisk til og fra arbejde, i stedet for at alle kører i hver sin bil. Se www.pendlernet.dk Delebiler - er biler, som ejes (deles) af flere. Der findes delebilklubber i mange byer. I andre lande (f.eks. Tyskland) er delebiler langt mere udbredt, end de er i Danmark. En gåbus - er en organiseret måde at få små børn til og fra skole på deres egne ben. En eller flere voksne følger børnene, som samles op til bestemte tidspunkter langs en bestemt rute. Se beskrivelsen hos Mobil uden bil. Telearbejde og hjemmearbejde - betyder, at man arbejder hjemme og er i forbindelse med arbejdspladsen via internet – eller har andre arbejdsfunktioner, som kan udføres hjemme. Den ansatte behøver altså ikke at tage på arbejde hver dag. Road pricing - er en kørselsafgift, der opkræves på basis af den enkelte bils faktiske kørsel, som registreres via satellit. Road pricing vil gøre det muligt at lægge en stor afgift på kørsel, der hvor der er gode kollektive transportmuligheder og tilsvarende mindre afgift ved kørsel i tyndt befolkede områder. Transportmidler - er alt fra cykler til rumraketter. Transportmåder - er alle måder at transportere mennesker og gods på, fra gang til flyvning. Tid Se under “Hvad skaber trafik? Værdisættelse af tid". Bompenge - er en afgift, som pålægges biler, der kører ind i en byzone. Systemet er med stor succes indført i London i marts 2003; afgiften er 5£. Transportfradrag - belønner i dag bilister for at køre langt. Det styrker arbejdskraftens mobilitet - og øger transportbehovet og transportarbejdet. Lokalisering - handler om at placere boliger, virksomheder, forretninger og institutioner, så tilgængeligheden sikres med mindst mulig transport. Lokal Agenda 21 - er en handlingsplan for, hvordan man kan skabe bæredygtig udvikling lokalt. - det er amtet eller kommunen, der har ansvaret for at udarbejde planen, som skal inddrage borgere og virksomheder. En indikator - er et middel til at måle forandringer eller til at måle forskelle fra sted til sted. En god indikator skal være let at forstå og let at præsentere i en figur eller i et diagram. En transportindikator kan f.eks. være: - antallet af trafikdræbte - antallet af personkilometer - udledningen af CO2 Se mere i Kilder og baggrundsstof under: - Bæredygtig transport - Energiforbrug - Godstransport - TEN. Transeuropæiske netværk - Lobbyisme - EU-oplysningen